[vc_row][vc_column][vc_column_text]Opstarten og spillermaterialet til denne sæson har givet grund til optimisme. Holdet har fået tilgang af nogle unge spændende spillere udefra, men også et par tidligere spillere har valgt at vende tilbage til holdet, selvom de arbejder i Padborg og studerer i Århus.
Tilgangen i kombination med den dygtige grundstamme på holdet har skabt et hold, der kan byde på seværdig håndbold. Puljen, vi spiller i, er meget stærk med flere klubber, der har hold i Ligaen og 1. division. Det betyder, at disse hold til tider stiller med et meget stærkt og rutineret mandskab. Pigerne har spillet nogle rigtig flotte kampe, hvor der er blevet vist stærkt forsvarsspil og et tempofyldt og aggressivt angrebsspil. Holdet har desværre også spillet to kampe, hvor det absolut ikke leverede det spil, som det normalt står for, hvilket resulterede i to unødvendige nederlag.
I julepausen vil der være fokus på kontraspillet og optimering af angrebsspillet kollektivt og individuelt. Med et stabilt forsvarspil og fokuseret angrebsspil vil holdet kunne matche alle holdene i puljen.
[/vc_column_text][/vc_column][/vc_row]