Håndboldskoleudvalget havde lovet at træffe en beslutning i forhold til afvikling af årets GGIF Håndboldskoler, når Mette Frederiksen holdt pressemøde i starten af maj. Det har hun jo netop gjort og som følge deraf, har udvalget besluttet, at håndboldskolerne AFLYSES i år – det gælder både skolen i juni og skolen i august. Som restriktionerne og retningslinjerne er nu, er det ikke muligt at afvikle skolerne. Det er muligt, at restriktionerne og retningslinjerne ændrer sig i løbet af den næste måned, men da afviklingen af skolen jo kræver en del forberedelse, er udvalget desværre nødsaget til at træffe beslutningen nu.
Som lovet så tilbagebetales det fulde deltagerbeløb, som er blevet betalt ved tilmelding. Det vil ske i løbet af den kommende uge.
Vi håber, at I har forståelse for beslutningen – og at I er klar til håndboldskolerne 2021!