En af pionererne spiller sidste kamp

En af pionererne bag GGIF’s Herrehold Emil Larsen spiller på torsdag mod Ribe/Esbjerg sin sidste kamp i GGIF trøjen.

Emil har været med på rejsen hele vejen fra Serie 1, og uden hans indsats havde holdet ikke være der, hvor vi er idag. Emil var en absolut nøglespiller på venstre back i årene frem mod 1.division, og de seneste sæsoner har han udfyldt sin rolle på fornemmeste vis, selvom det til tider har været sparsomt med spilletid.

Udover at have spillet på 1.holdet har Emil igennem alle årene været et aktivt bestyrelsesmedlem og også formand i klubben undervejs. Heldigvis mister vi ikke Emil i kluben. Han vil fortsat være aktiv i bestyrelsen og vil derudover overgå til en funktion som træner, så vi stadig får glæde af hans store håndboldviden og engagement. Emil vil være tilknyttet omkring udviklingen af vores unge spillere på 2.division og vil hjælpe til på Ligaholdet omkring det taktiske før, under og efter kampene.

Scroll to Top