Velkommen til Frederik Schrader Rudolph

Vi er glade for at kunne annoncere, at Frederik Schrader Rudolph bliver en del af GGIF’s 1. holdstrup i næste sæson! 
 
Rudolph er 20 år og kommer fra Skanderborgs stærke talentmiljø, hvor han i øjeblikket spiller på deres U19 Liga-hold. Hvis alt går som håbet, slutter han sin ungdomstid af med deltagelse i U19 DM i maj – og derefter går turen til Grindsted! 
 
Han er bagspiller – primært på venstre back – og vi får en ung, sulten spiller ind, som kommer med fart, power og masser af udviklingspotentiale. Oprindeligt er Rudolph fra Vejle, og i forbindelse med skiftet til GGIF flytter han hjem igen. Det betyder, at vi ikke bare får en spiller i truppen – vi får også en spiller, der vil være tæt på miljøet og fællesskabet omkring klubben. 
 
Og det stopper ikke der!
 
Udover rollen på 1. holdet bliver Rudolph også en del af vores ungdomsafdeling som træner på drengesiden. Det er præcis den slags profiler, vi elsker i GGIF: Unge, ambitiøse spillere, der vil bidrage både på og uden for banen. For hos os handler det om mere end håndbold. Det handler om fællesskab.
Scroll to Top