Katballe forlænger til 2028
Nogle gange ved man bare, at det er et godt match. Der gik kun 8 måneder, før både Jon Katballe og GGIF nåede samme konklusion – samarbejdet fungerer rigtig godt. Derfor har vi forlænget den oprindelige aftale, så Jon nu er i blå frem til sommeren 2028.
For os handler det om at skabe ro og kontinuitet omkring holdet. Netop det er afgørende for en klub som vores, hvis vi fortsat skal præstere resultater, der rækker ud over de økonomiske forudsætninger. Jon har i sine første måneder i Grindsted udviklet sig til en stærk to-vejs spiller, der både bidrager offensivt og defensivt – og vi er overbeviste om, at vi endnu ikke har set toppen af hans niveau.
Til daglig bor Jon i Aarhus sammen med sin kæreste, hvor han også læser til lærer.
Vi glæder os til mange flere kampe, tacklinger og blå øjeblikke med Katballe i GGIF-trøjen!