Frivilligheden blev hyldet

Ved sæsonafslutningen satte vi fokus på nogle af de mennesker, der hver dag gør en forskel for vores klub og fællesskab.
 
ÅRETS ROOKIE – TANIA & GIFFY
Inspireret af vores deltagelse ved Final4 tog Tania initiativ til at skabe GGIF Håndbolds helt egen maskot. Resultatet blev GIFFY – et kæmpe hit blandt klubbens børn og fans!
Sammen med en gruppe engagerede hjælpere har Tania skabt noget, der spreder glæde ved hjemmekampe, afslutninger, skolearrangementer og Lykkeliga. Samtidig har hun været en stærk drivkraft i arbejdet med fondsansøgninger, som har skaffet midler til både fanaktivering, markedsføring og andre initiativer i klubben.
Tak for engagementet og de mange gode idéer!
 
ÅRETS ENERGIPOKAL – MOGENS ELISEHOLM
Nogle frivillige står i rampelyset. Andre sørger for, at rampelyset overhovedet virker. Årets Energipokal går til Mogens Eliseholm.
Hvis noget mangler, er der stor sandsynlighed for, at Mogens allerede har opdaget det – og er i gang med at løse det. Han har blandt andet bygget vogne til vores reklamebander, så de kan flyttes mellem hallerne, designet sponsorreklamer til storskærmene, overtaget både DJ-pult og speakertjans, når der har været behov, og generelt været manden, der altid lige hjælper til.
Kort sagt: Idémand, problemløser, håndværker, DJ og speaker – alt sammen drevet af kærlighed til klubben.
Tusind tak for indsatsen, Mogens! 
 
TAK TIL ALLE VORES FRIVILLIGE
GGIF Håndbold er bygget på fællesskab, engagement og frivillighed. Uanset om man står på banen, i sekretariatet, ved grillen, bag musikken eller i kulissen, er man med til at gøre en forskel.
Tak til hver og én af jer . 
Scroll to Top