Frivilligheden blev fejret

Fredag stod i fællesskabets og frivillighedens tegn. En aften med lækker mad, festlig stemning og fejring af alle de mennesker, der uge efter uge får GGIF Håndbold til at leve. Mere end 85 deltog ud af vores 140+ frivillige trænere, ledere, afviklere og alle dem derimellem.
 
Det særlige ved GGIF-fællesskabet blev også tydeligt denne aften. Blandt gæsterne spændte alderen fra 18 til 80 år – et stærkt billede på, hvordan håndbolden samler generationer og skaber relationer på tværs af alder og baggrund.
 
Som klub er vi stolte af at kunne give lidt tilbage for alle de timer, der bliver lagt i hallerne. Og hvis det ikke blev sagt nok i aftenens taler: TAK. Kæmpe tak.
Uden frivilligheden var der intet fællesskab – og uden fællesskabet var der ingen frivillighed. Også en stor tak til de frivillige blandt hallernes personale, som hjalp med at gøre aftenen mulig: Gitte, Margot, Mona og Conni.
 
Uden jer – ingen fest! Sammen er vi meget mere end håndbold. Sammen er vi GGIF
 
Scroll to Top