Fra GGIF til lige – stærke blå spor i Ikast
Det er altid noget helt særligt at se vores egne spillere tage næste skridt – og i øjeblikket har vi to stærke GGIF-profiler med omkring ligaholdet i Ikast!
Hannah Jensen (U19) og Sofie Jørgensen (U17) var i sidste uge med i Viborg til slutspilskampen – en kæmpe oplevelse og vigtig læring på allerhøjeste niveau. Hannah er en del af Talent Billund og har allerede været i Ikast i to sæsoner – og nu har hun også fået sin ligadebut og minutter på banen.
Sofie tog springet til ISI i 9. klasse og bor nu på college – og har samtidig også fået ungdomslandsholdskampe på CV’et. Hun var med omkring holdet som en stærk del af truppen fra bænken.
Begge har deres håndboldrødder i GGIF – og vi er stolte af at have været en del af deres rejse. Og hvem ved… måske ser vi dem begge i GGIF-trøjen igen en dag?
Det her er præcis, hvad vores fællesskab og talentarbejde handler om – at udvikle spillere, der tør drømme stort og tage chancen, når den byder sig.