NYT ANSIGT I GRINDSTED
- maj 31, 2025
Velkommen til Benjamin Boye.
Vi er rigtig glade for at kunne offentliggøre, at Benjamin Boye har indgået aftale med GGIF Håndbold og starter den 1. juni.
Boye har fået en stor del af sin håndboldopvækst i Skanderborg, hvor han vogtede målet på det talentfulde U19-hold – blandt andet sammen med vores egne Fugl og Skytte.
Efterfølgende har han stået mellem stængerne i Skive i to sæsoner og senest i Faaborg i 1. division.
Ved siden af håndbolden læser Benjamin til finansøkonom, og her har vores gode samarbejdspartner og hovedsponsor Vestjysk Bank været en vigtig brik. Han skal nemlig i praktik til efteråret – så måske møder du Boye, når du besøger Vestjysk Bank.
Vi glæder os til at se dig i aktion i Lynghallen, Benjamin Boye.
