I samarbejde med Dansk Håndbold Forbund afholder Grindsted Håndbold Klub igen i år håndboldskoler. Som noget nyt vil der i år være 3 tilbud, så alle børn fra U 6 - U 16 kan deltage:
- Håndbold SKUM for U6 & U8 - afholdes den 24. og 25. august 2012. Læs nærmere om SKUM konceptet her.
- Håndbold SKOLE for U10 & U12 - afholdes i uge 32 (mandag til torsdag). Læs nærmere om SKOLE konceptet her.
- Håndbold CAMP for U14 & U16 - afholdes uge 32 (torsdag til lørdag med overnatning og bespisning). Læs nærmer om CAMP konceptet her.
Udover DHF's deltagerpakke (t-shirt, street håndbold og drikkedunk) får du mulighed for at møde en masse nye håndboldvenner på tværs af forskellige klubber. Grindsted HK stiller med et team af dygtige og veluddannede trænere (sidste år havde spillerne fx den oplevelse at blive trænet af U16 landsholdstræneren.
Vi vil gerne udvikle dig som håndboldspiller på skolerne, og der er tid til at lave fejl og få hjælp til at rette fejlene. Der vil dog også være tid til sjove oplevelser, som kan være fodboldgolf, en tur i svømmehallen, orienteringsløb, styrketræning og andre udfordringer.
Vi glæder os til at se dig på håndboldskolerne arrangeret af Grindsted Håndbold Klub - og husk at sidste år var der udsolgt allerede efter 2 dage.
Du kan tilmelde dig Håndbold SKUM, Skole og Camp her - linket vil dog først være åbnet den 1. februar kl. 10.
Hvis du har spørgsmål er du velkommen til at kontakte Karina Jensen på telefon 51 28 31 81.