Grindsted HK U12 pigerne fik uafgjort på udebane i Brabrand.
Grindsteds U12 piger var på besøg i Brabrand IF søndag eftermiddag. Vi fik en dårlig start på kampen, bla med 2 kontra løb, som blev misbrugt og pigerne virkede nervøse og lavede en del tekniske fejl så vi kom bagud 1 - 4. Pigerne havde svært ved at dække deres stærke stregspiller op og det gav os problemer, men i løbet af halvlegen kom vi mere ind i kampen og gik til halvleg kun bagud 11 - 14.
Vi fik rettet lidt i forsvaret og der blev kæmpet og fightet i 2. halvleg og det betyder, at efter 15. min kommer vi op til Brabrand og resutatet på måltavlen viser 17 - 17. Det koster mange kræfter, at komme op til dem, når vi møder et godt spillende Brabrand hold i dag, som også spiller hurtigt og løber nogle gode kontraer. Men med 6 min tilbage af kampen er vi igen kommet bagud 19 - 17, men Grindsted pigerne kæmper sig tilbage og kampen ender 21 - 21. Vi tager fra Brabrand med en god fornemmelse med uafgjort på udebane idag uden at spille super godt, fortæller træner Karina Jensen.
I semifinalen i kredscuppen har vi trukket hjemmebane og skal møde Silkeborg Voel 2. Dem har vi mødt inden julepausen og vundet en sikker sejr over. Pigerne skal nok være klar til denne
kamp, da finalen venter forude med en sejr og hvem vil ikke kæmpe for dette.
Målscore blev: Laura Jensen 10 mål, Rikke Jochumsen 8 mål og Amalie Schultz 3 mål.